Koncerter ’24/’25
Ofte stillede spørgsmål
Tilmelding sker elektronisk via vores hjemmeside. Har du ikke adgang til internettet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 9945 5970. Det er muligt, at tilmelde sig hele året, og har vi ikke en plads, kommer du på venteliste.
Elever i Brønderslev by undervises som hovedregel på Kulturskolen, Torvegade 5. Øvrige elever og forskole-hold vil, i det omfang det er muligt, blive undervist på nærmeste skole. Bemærk, at vi ikke altid kan tilbyde undervisning i alle instrumenter på alle skoler. Ring og hør nærmere.
Kulturskolen råder over enkelte instrumenter der kan lejes (cello, violin, trompet/cornet, tværfløjte, klarinet, saxofon og 2 trommesæt). Det forudsættes dog, at du selv har eller anskaffer dig et instrument. Vær opmærksom på, at vi eks. ikke udlejer blokfløjter, guitarer, elbas og keyboard/klaver. Ring og hør nærmere.
Hvis din undervisning bliver aflyst, vil lektionen blive forsøgt erstattet senere, evt. i form af sammenspil. Lektioner, som ikke kan erstattes, bliver refunderet. Tilbagebetaling fratrækkes så vidt muligt i den kommende rate. Evt. rest udbetales i slutningen af juni måned til betalers nemkonto. Der ydes ikke refusion for timer, der forsømmes af eleven.
Aflysning fra Kulturskolen gives kun på SMS til de oplyste mobilnumre.
Log in via ”Elev login” øverst på hjemmesiden, herefter vælger du ”mine stamdata” og retter oplysningen.